2 forfjamskede nye lærere
Baggrundsbillede
Tomt billede
Pige sparker katPige sparker kat Sol Rotterne forlader den synkende skude
Foreningen til Bevarelse af Lærere i Den danske Folkeskole
Tomt billede

Rasmus Røvpisker og Rørsangeren

Gør danske lærere noget for at blive husket?
Er der stadig lærere med sære vaner og markant stil?
De fleste af os erindrer Aben, Havmanden og Mathæus, lærere i Scherfigs "Det forsømte forår" fra en tid, hvor det var normalt at give lærere mere eller mindre venligt mente øgenavne.
Selv havde jeg i mellemskolen i 50´erne en historielærer, Vulkanen, der gik i udbrud ca. en gang om ugen, og en matematiklærer, vi kun kendte som Fusse, vist nok fordi han hed Sofus til fornavn.


Tirsted Skole 1895
Min morfars lærer i slutningen af 1800-tallet hed af indlysende grunde Rasmus Røvpisker. I skrivetimen efter middag læste han sin avis i skolestuen, rygende på en god cigar og med benene oppe på katedret og stolen vippet tilbage mod tavlen. En dag faldt han i søvn med avisen mod ansigtet. Cigaren brændte hul igennem siderne og røgen stod lystigt op mod loftet. Børnene sad musestille i forventning om et dramatisk endeligt for den forhadte lærer, men han vågnede desværre og fik slukket avisbranden.
Det hører med til historien, at han nogle år senere døde af et hjerteslag midt i en regnetime. Børnene forlod skolen og drog muntert gennem landsbyen, mens de råbte: "Hurra, læreren er død!".
Han blev husket i generationer!


En anden lærer fra en senere tid var kirkesanger. Hans egne børn tjente lidt til familiens udkomme ved at gå med aviser, og i irritation over, at folk ikke havde postkasser, men forventede avisen bragt ind i huset, hængte han drænrør op i sejlgarn ved de forskellige havelåger for at lette arbejdet for sine børn.
Fra den dag af hed han kun Rørsangeren.


FBLDF vil gerne have mails fra medlemmer, der har kendskab til læreres øgenavne i fortid og nutid.
Bæreren af et øgenavn kender det næsten aldrig selv. Så spørg kollegerne. De ved det med garanti.
Betragt i øvrigt et øgenavn som en tillidserklæring. Man kommer lis´som børnene ved!
Beskriv også gerne anledningen / historien bag øgenavnet.

Det kan ikke passe, at moderne lærere mangler personlighed - eller eleverne kreativitet, så vi glæder os til mange muntre indslag.

Asger Thomsen


Så har vi fået de første henvendelser fra medlemmer der kan huske øgenavne på deres lærere:


Ildebrand:
Birgitte fortæller:
I 60erne havde vi på Nordre Banevejensskole i Hillerød en lærer. Jeg syntes, det var pudsigt at han hed Ildebrand, når han nu oven i købet var rødhåret. Det var først op i 5-6.kl jeg fandt ud af at han hed Hildebrandt.


Birgitte fortæller videre:
Vi havde desuden en elskelig matematiklærer (hej til dig - jeg ved du stadig lever), der vitterlig hed Bollesen. Tænk vi var så uskyldige, at ingen studsede over det navn, eller fik visse associationer?
 


Xantippe:
Ninna fortæller:
Xantippe: Øgenavn for min klasselærer i 1. - 2. klasse.
Jeg måtte ikke bruge øgenavne om nogen person, men dette navn er jeg sikker på at have lært af mine forældre.
Damen var frøken og ældgammel - set fra mit synspunkt.
Først som voksen kom jeg til at tænke på, at hun blev 30 år, mens jeg gik i 1. klasse!
Og som en service til de af vore medlemmer der ikke måtte være så velbevandret i græsk litteratur:
Xanthippe var Sokrates' kone. Efter sigende arrig og umedgørlig!



Satan:
Johannes fortæller:
I min egen skoletid i begyndelsen af 60'erne havde vi en sløjdlærer der hed Sator til efternavn.
Mig slog han på et tidspunkt oven i hovedet med et bræt og forkyndte derefter meget højt, at jeg aldrig blev til noget med træ. Intet under at han i folkemunde gik under navnet Satan.
I øvrigt er jeg selv i dag sløjdlærer, men undervisningen er lidt anderledes end dengang.
 


Lillebror:
Karsten fortæller:
Tja, en interessant fætter var han. Hed egentlig Christiansen, men havde et nickname. Gik med solbriller altid - og var et svin overfor dem han ikke umiddelbart kendte - hans nn var "lillebror" eller sådan noget - han kørte en filmklub i Strandteatret i Hellerup i 60érne, men tiden løb fra ham vil jeg tro... og gudskelov for det!
 
Karsten fortæller videre:
og så var der - ja der var mange - men en af dem tog det hele alt for alvorligt vil jeg tro. Han var en af de få vi holdt af - det var bare svært for ham at forstå børn. Hans uddannelse var en militærting, så hans idrætsundervisning i vinterhalvåret var baseret på alm. mili-gå i takteksersits - afretningsagtigt - og så måske lidt boldspil... der var også timer hvor vi bare marcherede...
Han var en af dem vi alligevel holdt af, fordi vi kunne se, at han egentlig bare var smækket ind i en sammenhæng lige som os... og han holdt mere af at være sammen med os end at fuske på lærerværelset.
Han stillede op til ekstragym efter skoletid - og så sad han der for enden på¨en plint og lod os ha det fedt. Det var genialt - og nogle gange var han faldet i søvn og så legede vi med hans overbærenhed ved at hamre bolden så nær ham at han kunne tabe cigarstumpen ved chokket. Det lykkedes sjældent - han var nok født med den - og mediterede sikkert bare. Et træ var han, en elm!

 


æ lokumscowboy:
Peter fortæller:
Vi havde en gårdvagt vi kaldte æ lokumscowboy. Dette skyldtes at der på toiletterne ind til tissekummerne var nogle salonlignende svingdøre.
Når man så stod der og røg, blev der råbt : "æ lokumscowboy kømme!".
Så var det bare med at smide smøgerne ned i kummen før svingdørene røg op med et brag.
 

Denne side er printet fra http://www.laerere.dk

Copyright © 2002 - 2018 by FBLDF - Foreningen til Bevarelse af Lærere i Den danske Folkeskole
All rights reserved
Tomt billede
Tomt billede
Til toppen