2 forfjamskede nye lærere
Baggrundsbillede
Tomt billede
Pige sparker katPige sparker kat Sol Rotterne forlader den synkende skude
Foreningen til Bevarelse af Lærere i Den danske Folkeskole
Tomt billede
Pressemeddelelse

02.05.2002

Foreningens "Academicus Recensent" har sammenfattet nedenstående tidsforløb over ændringer i skolens dagligdag fra 1958 til 2002 - altså hvad en lærer, der afslutter sit kald dette skoleår ved pensionsalderens komme - 67 år - har været igennem.

"Ære den, som æres bør"

Blandt Danmarks ca. 60.000 skolelærere skal der nok være nogle stykker, der i en alder af 67 år afslutter deres skolegerning ved udløbet af dette skoleår.
Hvis de i sin tid har forladt seminariet i en alder af 22 år, er dette sket for 45 år siden, altså i 1957!
Lad os et øjeblik se på, hvad de i deres lange arbejdsliv har været udsat for af større ændringer og initiativer. Jeg advarer om, at listen er lang, selvom kun det vigtigste er medtaget, og jeg samtidig har afstået fra nærmere forklarende kommentarer.

1958 Folkeskolelov, der afskaffer mellemskolen og ændrer realafdelingen fra 1 til 3 år.
1960 "Den blå betænkning", en fyldig beskrivelse af skolens indhold og mål i 2 bind.
1963 Indførelse af 13-skalaen.
1966 Oprettelse af børnehaveklasser.
1969 "9-punktsprogrammet", en folketingsbeslutning om en større reform af folkeskolen.
1970 Ny skolestyrelseslov, også kaldt tilsynslov, der bl. a. andet indfører skolenævn.
1972 Udvidelse af undervisningspligten fra 7 til 9 år.
1974 Indoktrineringsdebatten.
1975 Folkeskolelov, der bl.a. afskaffer realeksamen og i stedet indfører niveaudeling i overbygningsklasserne.
1975 "U-90", Det centrale Uddannelsesråds omfattende og langsigtede plan for samfundets uddannelsesvæsen.
1976 En serie nye læseplaner og såkaldte faghæfter afløser "den blå".
1979 Ændringer af skolestyrelsesloven.
1987 Folketingets 7-punktsprogram, der indleder "verdens største skoleforsøg" med over 14.000 ansøgninger og godt 8.000 gennemførte forsøg, som over 5 år resulterer i 25 digre rapporter.
1988 "Pejling og perspektiv", uv.ministeriets projekt om almene værdier og grundlæggende kundskaber.
1989 Omfattende ændringer af skolens styrelse. Skolekommission og skolenævn erstattes af brugerstyrede skolebestyrelser.
1991 "Indhold og kvalitet", undervisningsministeriets kvalitetsudviklingsprojekt.
1992 Folkeskolens Udviklingsråds landsomfattende udviklingsarbejde om Undervisningsdifferentiering.
1992 "Lærerpakken", ny tjenestetidsordning med u-, f- og ø-tid.
1993 Folkeskolelov, der bl.a. afskaffer niveaudeling og indfører projektprøven og faget "natur og teknik".
1994 Nye fagformål samt som noget nyt en beskrivelse af "centrale kundskabs- og færdighedsområder" (kaldet CKF) i alle fag.
1995 Nye læseplaner i alle fag samt 30 fyldige faghæfter.
1999 "Værdier i virkeligheden", ministerens oplæg til debat og udviklingsarbejde i skolen.
1999 "F-2000", uv.ministeriet, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforenings oplæg til lokalt udviklingsarbejde med såkaldte fokuspunkter i folkeskolen år 2000.
2001 "Klare mål", ny bekendtgørelse om formålet med folkeskolens fag m.v.
2001 Uv.ministerets initiativ til lokalt arbejde med "elevens alsidige personlige udvikling"


I denne historiske redegørelse er udviklingen inden for specialundervisning, skolevejledning m.m. udeladt. Ligeledes mangler fænomener som team-arbejde, fremmedsprogede børn, miljøundervisning, It-implementering og undervisning vedr . færdsel, sex, mobning, kriminalitet, stofmisbrug m.m.m., områder der hver for sig er beskrevet gennem en lind strøm af cirkulærer og vejledninger.
Derudover har organisationer som Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og forældreorganisationen Skole og Samfund i forbindelse med kongresser, kurser og store møder udgivet en stor mængde debatpublikationer.

Danske lærere har i den nævnte periode haft pligt til og følt ansvarlighed for at holde sig ajour, så de også kunne fungere som rådgivere for forældrene idet skole-hjemsamarbejde, der heller ikke er betonet i det ovennævnte. Og udviklingen har medført en overvældende mødeaktivitet og et behov for efter- og videreuddannelse, som der langt fra har været dækning for.
Der klages iøvrigt ofte over den manglende sammenhæng mellem undervisningen på seminarierne og folkeskolens virkelighed. Hvordan skulle der kunne være sammenhæng, når man aldrig kan vide, hvordan virkeligheden ser ud i morgen?
Oversigten præsenterer samtidig periodens mange "hurra-ord", der indimellem har medført skeptiske og morsomme bemærkninger på landets lærerværelser og ofte er indgået i diverse lejlighedssange ved lærerrevyer og andre fester.
En analyse af lærernes uformelle kommunikation, ville nok fremhæve humor som en overlevelsesforklaring. Og vittige lærere giver vittige børn, men den egenskab er ikke medtaget i de internationale elevundersøgelser.

"Foreningen til Bevarelse af Lærere i Den danske Folkeskole" foreslår hermed regering og folketing at forelægge og vedtage en lov om belønning af disse altid omstillingsparate og loyale lærere i form af en æresbolig og et livsvarigt legat til en årlig rejse, rekreationsophold eller lignende husvalelse.
Lærere, der "kun" har ydet disse præstationer i 40 eller 35 år, bør have tilsvarende graduerede belønninger.
Det er ganske givet ikke en statsudgift, der vil vokse eksplosivt i fremtiden!

Asger Thomsen




Denne side er printet fra http://www.laerere.dk

Copyright © 2002 - 2018 by FBLDF - Foreningen til Bevarelse af Lærere i Den danske Folkeskole
All rights reserved
Tomt billede
Tomt billede
Til toppen